Kød - Tatar, Bøf Bearnaise og Pancetta''

Kød - Tatar, Bøf Bearnaise og Pancetta''

1,050.00

På kurset “Kød – tatar, bøf og pancetta” arbejder vi med klassikere som tatar, Bøf Bearnaise og det krydrede italienske svineslag, pancetta. 

Vi skal arbejde med den rene smag af kød og du lærer hvordan man nemt laver en enkel, luftig tatar med sprød rugbrødscrumble, æggecreme, brøndkarse og vinaigrette.

Vi kommer ind på hvilke udskæringer der er velegnet til tatar og hvad du skal være opmærksom på, når der arbejdes med råt kød.


Bøf Bearnaise med gyldne, triple cooked fries og en let frisk salat, kræver at man holder tungen lige i munden.
Vi går i dybden med tips og tricks bag at salte og stege flotte ribeye-bøffer, at piske en luftig, cremet bearnaise (og hvordan man redder den hvis det går galt), samt hemmeligheden bag hjemmelavede fritter med et sprødt ydre og et blødt indre. 

Sidst, men ikke mindst skal vi lave pancetta. 


Vi indfører dig i teknikkerne bag saltning og modning af kød og med hjem får du et stykke svineslag som vi på aftenen, krydrer, salter og binder op til videre modning hjemme i køleskabet. Vi lover at det bliver de 4 ugers ventetid værd- og vi har selvfølgelig snydt lidt så du kan smage det færdige resultat på kurset.

Inden vi går hjem, spiser vi selvfølgelig alle herlighederne sammen og der serveres et godt glas vin og kolde øl til. 

Varighed 4 timer

Quantity:
Add To Cart